torsdag den 13. januar 2011

Chokolade og lidt mere chokolade!

Chokolade cupcakes med frosting 

For leden besluttede jeg at det var tid til at lave nogle cupcakes med så meget chokolade som muligt! : ) Jeg syntes selv at de blev utrolig gode, og de var helt klart fyldt med en masse chokolade... Her nedenfor er opskriften på cupcakes med forsting:
Opskrift på chokolade cupcakes:
100 g mel
20 g usødet kakao
140 g sukker
1 ½ tsk. bagepulver
lidt salt
40 g blødt smør
1,2 dl letmælk
1 æg
1 tsk. vaniljesukker
50 g hakket mørk chokolade 70%

Chokolade frosting:
300 g flormelis
100 g blødt smør (ikke margarine)
0,4 dl letmælk
50 g smeltet mørk chokolade 70%

Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 170 grader.
Pisk smør, mel, sukker, kakao, bagepulver og salt med en elmikser, til alle ingredienser er blandet sammen.
Pisk mælk, æg og vaniljesukker sammen i en anden skål og bland de to skåles indhold sammen. Pisk til en glat konsistens opnås. Vend den hakkede chokolade i dejen.
Put papirsforme i en metalmuffinsform og fyld formene 2/3 op til kanten. Bag 20 – 25 minutter og lad cupcakes afkøle inden frostingen smøres på.
Smelt chokoladen til frostingen og lad den køle af, den skal være stuetemperatur inden den røres med de øvrige ingredienser.
Pisk flormelis og smør og tilsæt mælken.
Pisk den smeltede chokolade i – jo længere frostingen piskes, dets lettere bliver den.
På denne måde har du lavet nogle helt fantastiske cupcakes med en masse chokolade.
 /Christina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar